Logo
70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Shop
Guides
Hvidevarer

Guide: Sådan vælger du den rigtige emhætte

Der er en række faktorer du bør tænke over inden du går ud og køber dig en ny emhætte. Intern eller ekstern motor? Hvor kraftig skal den være? I videoerne nedenunder guider vi dig til det rette køb af emhætte.

Vi hjælper dig!

Det kan være en uoverskuelig proces at købe en ny emhætte, da der er mange tekniske specifikationer, man skal være opmærksom på. Samtidigt er det ikke alle emhætter, der kan bruges og installeres i alle køkkener. Vi vil gerne gøre det lettere for dig at vælge emhætte, og derfor har vi lavet denne videoguide på seks korte film. Ser du hele guiden i gennem er du klædt godt på til købet, og vi anbefaler at du ser guiden i den angivne rækkefælge. Guiden består af fem film (foruden en kort intro), der omhandler følgende emner:

  1. Her gennemgår vi de forskellige emhættetyper, der findes på markedet. Overordnet skal du vælge ud fra om din emhætte skal hænge på væggen eller i loftet. Herudfra kan du finde den type emhætte, der passer til dit køkken.
  2. I anden film gennemgår vi dine muligheder du har for at rense luften i dit køkken; altså hvad emhætten skal gøre med luften, når den er 'suget ind'. Du kan enten vælge en recirkulationsemhætte eller en aftræksemhætte. Aftræksemhætten leder luften ud i det fri gennem en aftrækskanal. Alternativt kan du recirkulere luften. Så slipper du for at lave et hul i muren eller taget, da luften bliver renset i selve emhætten gennem et filter.
  3. Du skal forholde dig til om emhættens motor skal placeres i emhætten eller væk fra køkkenet, eksempelvis på loftet eller udenfor taget. Vælger du en ekstern motor vil du opleve lydniveauet lavere, og du har mulighed for at vælge en motor med større kapacitet, da du ikke er begrænset af at motoren skal kunne være i selve emhætten.
  4. Det er vigtigt at vælge en emhætte, der har den rette sugestyrke. Det undersøger vi i fjerde film. Den anbefalede sugestyrke afhænger hvilken emhætte du har valgt og hvordan rørføringen er i dit hjem.
  5. Til sidst skal du forholde dig til, hvor bred emhætten skal være og hvilket lydniveau, som emhætten må have.

Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os, hvis du har nogen spørgsmål på 70702929.

Køkken

Casper fra whiteaway

Casper hjælper dig med at forstå dine hvidevarer lidt bedre. Han dykker gerne ned i brugsanvisningerne og forklarer dig, hvad de tekniske betegnelser betyder. Derudover er han kaffenørd, som går utroligt meget op i en velsmagede kop kaffe.

Favoritter

Luk