Wacky weekend | køb 2 og spar 30%*
*Gælder på udvalgte varer ved køb af min. 2 varer. Gælder ikke på ugens avis, restsalg, outlet og annoncerede varer.
Ovne










Sjovere madlavning med en ny ovn
Ovnen er din trofaste assistent i køkkenet. Det er din ovn der tryller lasagnen og julestegen frem, og det er ovnen der bager kagen til eftermiddagskaffen i weekenden. Derfor giver det rigtig god mening at bruge lidt tid på at vælge den helt rigtige ovn. Men når der er mere end 200 ovne i sortimentet, kan det være svært at få et overblik. Derfor giver vi dig nogle tips til, hvad du skal kigge efter.
Find eventuelt en ny ovn på Black Friday!
Hvilke typer af ovne findes der?
Først og fremmest er det en god idé at kigge på de forskellige ovntyper. For en ovn er ikke bare en ovn. De kommer i mange forskellige størrelser og former, og det er vigtigt at finde præcis den type ovn, der passer bedst til dine vaner og behov.
Indbygningsovn
Den almindelige ovn, som vi alle kender, finder du under kategorien indbygningsovne. Langt de fleste ovne, også i de andre kategorier, er indbygningsovne, fordi de skal bygges ind i dit køkken. Du kan altså ikke bare stille ovnen på dit køkkenbord.
Dampovn
Dampovne er den nye trend inden for madlavning. Fordelen ved disse slags ovne er, at den bevarer vitaminer og mineraler og ikke tørrer dine råvarer, for eksempel fisk eller grøntsager, ud. Proteinerne i disse madvarer kan blive ødelagt ved temperaturer højere end 100 grader, men dampovnen tilbereder maden ved lavere temperaturer. Det betyder ikke, at du ikke også kan lave alt muligt andet i en dampovn. Den kan klare alle dine madlavningsbehov.
Kombiovn
Vil du gerne have det bedste af to (eller flere) verdener, er det måske en kombiovn, du er på udkig efter. Kombi-ovne er ovne, der har mulighed for flere forskellige typer opvarmning. Det kan for eksempel være en kombination af en almindelig ovn og en mikrøbølgeovn eller en almindelig ovn, der også har en dampfunktion.
Miniovn
Miniovnen er undtagelsen fra reglen om, at du ikke bare kan stille din ovn på køkkenbordet. Det er nemlig lige præcis dét, der er meningen med en miniovn. Hvis du ikke har så meget plads i dit køkken, eller hvis du har brug for et supplement til en større ovn, eller i det hele taget ikke har brug for et stort ovnrum, så tag et kig på miniovnene.
Hvordan skal jeg vælge en ovn?
Du skal selvfølgelig vælge din ovn ud fra, hvor meget plads du har brug for i ovnrummet, og hvor meget du gerne vil give for den. Men ud over det, er der nogle detaljer, som kan gøre livet lettere for dig med din nye ovn.
Ovne med selvrens
Selvrensefunktioner gør det nemmere for dig at holde ovnen ren. Der findes to grundlæggende typer: Pyrolyse og katalyse. Pyrolysefunktionen er en proces, hvor ovnen over en periode på 120 minutter varmes op til 500 °C. Det omdanner alle fedt- og madrester i ovnen til aske, som efter at være kølet ned i 30 minutter blot kan tørres af med en klud. Katalyse er en emalje, som nedbryder fedt løbende, når ovnen er tændt på mere end 200 °C.
Sidehængt eller bundhængt
Det har i lang kun været muligt at få ovne med en bundhængt låge. Derfor er det heller ikke sikkert, at du er klar over, at der er andre muligheder. En bundhængt låge betyder, at ovnens låge åbner nedad, så den stikker ud foran ovnen. Det kan nogle gange gøre det til en udfordring at betjene ovnen. Sidehængte låger åbner derimod til siden, ligesom lågen på dit køleskab. Derfor får du bedre adgang til ovnrummet, men det kan stille nogle krav til indretningen i dit køkken, fordi der skal være plads til at åbne lågen.
Andre specifikationer
Ved ovne betyder energiklassen meget for, hvor dyr den er i drift. Derfor kan der være penge at spare ved at vælge en lidt dyrere ovn, som har en bedre energiklasse. Energivenlige ovne kan spare dig for op til 250 kr. årligt, sammenlignet med ovne med et højere energiforbrug.
De fleste ovne i dag kommer også med smarte funktioner. Nogle ovne har en indbygget kogebog og automatiske madlavningsprogrammer, så du let kan tilberede din ønskede ret. Elektronisk styring giver dig mulighed for at styre temperaturen i ovnen helt præcist (helt ned til +/- 1 °C), hvilket kan være vigtigt for nogle retter. Hvis du har børn, kan det være en god idé at kigge efter en ovn med børnesikring, både i forhold til at åbne ovnlågen, men også hvor varm ovnlågen bliver udvendigt.
Få gode råd inden du køber
Savner du råd og personlig vejledning til vores ovne, så er du selvfølgelig velkommen til at kontakte os. Vores kundeservice sidder klar på chat, mail og telefon alle ugens dage, så der er altid hjælp at hente. Du kan også finde vores store udvalg af kogeplader, nu du er er i gang med at kigge på nyt inventar til køkkenet.
Favoritter