70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Kontakt os
på mail her

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Menu

Ekspertrådgivning inden for 1 min. på 73240400

Ring ind mandag til fredag fra 08.00-18.00.

Emhætter

Formålet med en emhætte er, at den suger en stor del af madosen, lugten, fedtet og fugtigheden væk fra din madlavning. Men en emhætte er ikke bare en emhætte. Derfor er der en række overvejelser, du skal gøre dig, når du skal vælge ny emhætte. Blandt disse overvejelser er:

  • Kapacitet
  • Emhættens bredde
  • Støjniveau
  • Skal det være en frithængende, væghængt, indsats- eller udtræksemhætte samt bordemfang
  • Intern eller ekstern motor
  • Emhætte med kulfilter eller udsugningsemhætte
 

Kapacitet

Svaret på dette spørgsmål hænger sammen med størrelsen på dit køkken.

En emhætte bør kunne udskifte luften i dit køkken mindst 10 gange i timen. Du udregner derfor kapaciteten på din nye emhætte ved at udregne rumfanget på dit køkken (længde x bredde x højde) og efterfølgende gange resultatet med 10.

Bemærk at en emhætte med recirkulation ofte vil have en lavere kapacitet.

Vær opmærksom på, at der ved nybyggeri stilles krav til udsugningskapaciteten på din emhætte samt emhættens udtræksåbningsstørrelse. Det er derfor en god idé at undersøge disse krav, inden du investerer i en ny emhætte.

Emhættens bredde

Jo bredere din emhætte er des bedre opsuger den fedtpartikler.

Når det er sagt, skal du selvfølgelig finde den emhætte, der matcher din stil og samtidig passer ind i køkkenets samlede udtryk.

De bredeste emhætter måler typisk 110 cm og de smalleste 60 cm.

Støjniveau

Støjniveauet er også en vigtig faktor inden for emhætter.

I dag kan man få flere emhætter, som afgiver under 50 dB (sammenligningsvist vil samtale med en anden person i et normalt leje som regel ligge omkring 60 dB).

Støjniveauet vil dog også afhænge af, om du vælger en intern eller ekstern motor.

Frithængende, væghængt, indsats- eller udtræksemhætte samt bordemfang

Dette er de fem modeller inden for emhætter (se også billeder).

Du skal selvfølgelig vælge den model, som komplementerer dit køkken bedst, men i en vis udstrækning vil du være begrænset af den måde, dit køkken er indrettet på.

En frithængende emhætte er beregnet til montering i loft over komfur eller en kogesektion, hvor en væghængt monteres i væggen over et komfur eller en kogesektion.

Både indsatsemhætten og udtræksemhætten kan indbygges i et køkkenmodul (et overskab). Et bordemfang indbygges i kogezonen.

Frithængende emhætte Væghængt emhætte Indsats emhætte Udtræks emhætte bordemfang
Frithængende Væghængt Indsatsemhætte Udtræksemhætte Bordemfang

Se hele udvalget af Emhætter

Intern eller ekstern motor

En emhætte med intern motor er som regel nem at montere, og sugeevnen er god. Når en emhætte har en ekstern motor, skal motoren typisk sidde på loftet eller på taget. Det betyder, at motoren ikke er placeret i køkkenet, hvilket giver et lavere lydniveau end en emhætte med intern motor. Udsugningskapaciteten vil som regel også være højere ved en ekstern motor.

Hvorvidt motoren skal sidde internt eller eksternt afhænger af dit køkkens rammer samt dine øvrige behov.

Emhætte med kulfilter eller udsugningsemhætte

Når du vælger en emhætte, skal du beslutte, om du vil have en emhætte med udsugning eller en emhætte med kulfilter (recirkulation).

Emhætter med kulfilter suger ikke luften ud af huset, men renser i stedet luften og sender den tilbage i rummet.

Emhætter med kulfilter har den fordel, at du slipper for at skulle lave en udsugningskanal til din emhætte. Til gengæld fjerner udsugningsemhætter ofte langt flere partikler end emhætter med kulfilter.

 

Med vores store udvalg af emhætter kan du med garanti finde en, der passer netop til dit hjem. Leder du efter tilbehør til din emhætte, reservedele til din emhætte eller måske en emhættemotor, kan du også finde det på vores side.

Er du i tvivl om, hvilken emhætte du skal vælge, eller har du andre spørgsmål om hårde hvidevarer, kan du naturligvis altid ringe til WhiteAway.com's kundeservice på tlf 70 70 29 29.

Favoritter

Luk