70 70 29 29 åben i dag kl. 8-22
  • Mandag8-22
  • Tirsdag8-22
  • Onsdag8-22
  • Torsdag8-22
  • Fredag8-22
  • Lørdag8-22
  • Søndag8-22
Luk vindue
Chatten er
åben

Favoritter

Luk
Favoritter
Favoritter
Kurv
Kurv
Menu

Se vores store sommerudsalg her*

*Kampagnen gælder udvalgte produkter på tilbud og skarpe priser. Kan ikke kombineres med rabatkoder eller andre kampagner. Tilbuddets varighed fremgår af det enkelte produkt.

Køkkenudstyr

Hav (køkken)udstyret i orden!

Madlavning behøver ikke være et rent udstyrsstykke, men mange ting bliver lettere, hvis du har køkkengrejet i orden. Har du en espressomaskine, kan du f.eks. læne dig tilbage, mens du venter på en perfekt brygget kop kaffe. Har du en blender og/eller en foodprocessor, slipper du for at få kramper i armen, mens du rører, hakker, snitter og regerer. Med en saftpresser kan du få noget ud af selv de kedeligste, allermest oversete rester i grøntsagsskuffen, og med en brødrister, behøver du ikke bekymre dig om, hvorvidt brødet bliver brændt, men kan i stedet glæde dig til en gylden, sprød skive brød med et lokkende lag smør. Og sådan kunne vi blive ved.

Indrømmet: Man kan også få for mange maskiner. Hvem af os har ikke en eller flere køkkenmaskiner stående bagest i skabet, som vi var sikre på, vi ville få brugt, men som nu i stedet blot agerer fyld? Vi er ikke fortalere for at købe køkkenudstyr i flæng, men vi er fortalere for at købe det rigtige udstyr. I høj kvalitet, så det kan bruges i mange år.

Køb billigt køkkenudstyr hos whiteaway

Her på siden kan du se vores store udvalg af køkkenudstyr. Alt er nøje udvalgt, og du vil opdage, at meget af det er så pænt, at det ikke har noget at gøre bagest i skabet. Det skal frem i lyset – både fordi det vil klæde dit køkken, og fordi tilgængelighed gør det nemmere og mere oplagt at bruge det jævnligt.

Producenterne af kvalitetsudstyret er erfarne firmaer, der ved, hvad de har med at gøre. Der er derfor ikke gået på kompromis med kvaliteten, og du kan være sikker på, at du med køkkenudstyr købt her hos WhiteAway.com vil kunne snitte, hakke, blende, røre, bage, koge, bruse, riste og stege med stil i mange år fremover.

Vi har desuden jævnligt vores køkkenudstyr på tilbud, så er der noget bestemt, du står og mangler – eller blot gerne vil have – kan du holde øje med siden her. Og hvis du ikke kan vente, kan du slå til med det samme, velvidende at vi har prisgaranti på alle vores lagerførte varer. Det vil sige, at vi garanterer, at du ikke finder den samme vare billigere online, end hos os.

En hjælpende hånd i hverdagen

Når køkkenudstyret er i orden, udgør det en helt konkret hjælp i hverdagen. Særligt, hvis du har små børn, prioriterer du måske alsidig og sund mad højt, samtidig med at din tid er knap. Det samme gør sig gældende, hvis du har travlt på jobbet, men alligevel gerne vil lave god mad fra bunden. Og det er her, alle mulige forskellige typer køkkengrej kommer ind i billedet.

Det mest almindelige køkkenudstyr

Det er svært at sige præcis, hvad der er det mest almindelige køkkenudstyr, men noget langt de fleste husholdninger har, er elkedel, kaffemaskine, brødrister, håndmikser, blender og/eller minihakker. Det er helt konkrete hjælpemidler, der gør almindelige dagligdagsopgaver i køkkenet både nemmere og hurtigere. Og så sparer de i langt de fleste tilfælde energi i forhold til alternativerne.

En sous vide-tilbereder hører muligvis ikke til det mest almindelige kogegrej, men den vinder terræn, og det samme gør bagemaskiner, ismaskiner og riskogere. Maskiner, der gør det muligt nemt at lave mad fra bunden med ingredienser, som du selv har overblik over.

Hvilken type køkkenudstyr skal jeg købe?

Det varierer fra person til person, hvilken type køkkenudstyr det giver mening at investere i. Hvad der er rigtigt for din nabo, kan være helt forkert for dig – det hele afhænger af, hvilke madvaner og smag du og din familie har. Og om du har små eller store børn, der enten elsker at være med i køkkenet eller skyer det som pesten. Måske elsker du at stå i køkkenet og eksperimentere med smag, konsistens, udseende, mv. Eller måske hører du til blandt dem, der mener, at hvert sekund i et køkken er et sekund for meget, og at maden helst bør komme færdigtilberedt fra køledisken eller den nærmeste grillbar. Uanset, så har vi noget lækkert køkkenudstyr til dig og dine behov.

Det kan også være, at du sværger til den sunde livsstil og gerne vil kunne presse din egen saft eller smoothies af frisk frugt og grønt. I givet fald har vi både blendere og saftpressere, der er perfekte til formålet.

Spørg os til råds om køkkenudstyr

Hvis du har spørgsmål til køb af køkkenudstyr, står vores kundeservice parat til at hjælpe dig. Den kan kontaktes på telefon 7873 6500. Det kan være, at du er usikker på, hvilken espressomaskine, der egner sig bedst til dine behov. Om du skal bruge en pande med eller uden teflon. Eller om den blender, du har kastet din kærlighed på, nu også kan knuse is. Ingen spørgsmål er for små – vi glæder os til at tale med dig!

Favoritter

Luk