Hvilket type toilet bør du vælge?
Hvis du står og skal bygge et nyt badeværelse, eller renovere dit nuværende, kan det være en jungle at finde ud af, hvilken type toilet du bør vælge. Når du skal vælge et nyt toilet, er der nogle overvejelser og valg du skal gøre dig. Vi har derfor lavet et overblik over de forskellige typer af toiletter, samt hvilke overvejelser du bør gøre dig hver enkelte, for at gøre det nemmere for dig at vælge at vælge det rigtige toilet.
Det traditionelle gulvstående toilet
Det gulvstående toilet - også kaldet et fritstående toilet - er det klassiske toilet som vi alle kender det. Toilettet består af en kumme, en cisterne og er monteret med skruer i gulvet. Det gulvstående toilet vil oftest være den mere prisvenlig løsning, sammenlignet med et væghængt toilet.
Dette bør du overveje, hvis du vælge et traditionelle toilet
Hvis du vælger et gulvstående toilet, skal du være opmærksom på, hvilken vandlås der passer til dit badeværelse. Der findes to typer af vandlås; en P-lås og en S-lås. På toiletter med en P-lås - eller en universallås - peger studsen på toilettets afløb lige ud. Den kan altså nemt føres hen til og tilstluttes selve faldstammen. I toiletter med S-lås, peger afløbsstudsen direkte ned i gulvet og kan derfor bruges, hvis dit afløb er tilsluttet fra gulvet.
Væghængt toilet
Et af de mere populære valg til badeværelset, over de seneste år, er det væghængte toilet. Det væghængte toilet er kendetegnet ved, at cisternen er indbygget i væggen. Når cisternen er gemt væk, giver toilettet et minimalistisk og mere moderne udtryk. Et væghængt toilet er derfor også mere rengøringsvenligt end det traditionelle gulvmonterede toilet, da det er langt nemmere at komme til med en klud, når toilettet skal gøres rent.
Dette bør du overveje, hvis du vælge et væghængt toilet
Det væghængte toilet kræver et mere omfattende installations-arbejde, sammenlignet med det traditionelle gulvstående toilet, da cisternen skal installeres i selve væggen. Der er dog forskel på, om cisternen bygges ind i væggen, eller om der laves en skalmur. Her bør du overveje om det er en opgave du selv kan klare, ellers kontakt en VVS’er. Når indbygningscisternen er installeret, er det nemmere at udskifte både selve toiletskålen og trykpladen efter behag, hvilket giver gode muligheder for eventuelle fremtidige renoveringer af dit badeværelse. Her skal du blot være opmærksom på, at det nye væghængte toilet eller trykpladen passer med indbygningscisternens mål, som varierer fra 82 cm op til 120 cm.
Duschtoilet
Toiletter med bidétfunktion - også kaldet duschtoiletter - ses mere og mere i de danske husstande. Det har i mange år været den udbredte standard i østen, hvor rengøring med vand efter toiletbesøg er en naturlig del af den personlige hygiejne. Udover at du opnår en højere hygiejne, skåner du også miljøet, da mængden af toiletpapir reduceres kraftigt. Du vil, efter sigende, aldrig gå tilbage til et traditionelt toilet, når du har vænnet dig til at bruge et duschtoilet.
Dette bør du overveje, hvis du vælge et duschtoilet
Hvis du vælger at gå med et duschtoilet, er der nogle ting du skal være opmærksom på. De større duschtoiletter har nemlig brug for strømtilslutning, og være tilsluttet til både koldt og varmt vand. Disse ting er ikke umiddelbart standard at have installeret ved sit toilet. Det kan derfor kræve mere installationsarbejde første gang man skifter til et duschtoilet.
Inden du køber dit toilet
Inden du køber dit toilet, skal du overveje, om du kan - og må - skifte toilettet selv. Som udgangspunkt må du nemlig gerne skifte dit toilet selv, på to betingelser:
1. Du skal kunne lukke for vandet med en lukkehane/stopventil
2. Installationen skal være lovlig
Det betyder, at du ikke selv må lave nye vvs-installationer, men derimod må du gerne anvende de eksisterende. Hvis ikke du kan opfylde disse krav, så må du have fat i en håndværker der kan give dig et godt tilbud.
Vælg det rette toiletsæde
Når du har valgt dit nye toilet, skal du selvfølgelig også sidde godt og behageligt på det. Da de fleste toiletter sælges uden toiletsæde, skal du også finde det rigtige toiletsæde til dig. Også her er der nogle detaljer du skal overveje, udover at selve designet og udtrykket gerne skal passe til dit nye toilet. Et populært valg er et toiletsæde med soft close funktion, så du undgår at smække toiletbrættet, når det skal slås ned. Dette er især et godt valg til børnefamilier. Du kan også få et toiletsæde med den praktisk Quick Release funktion. Med Quick Release kan du nemt klikke toiletsædet af når du gør rent og lige så nemt på igen bagefter.
Skal du pifte dit badeværelse op?
Er du i gang med at bygge et helt nyt badeværelse, eller vil du bare gerne pifte dit nuværende badeværelse lidt på, så kan du her se alle vores produkter til indretning af dit badeværelse. Et nyt håndvaskarmatur, bruserarmatur eller badeværelsesspejl har en stor effekt og vil give dit badeværelse et helt nyt udtryk. Især hvis du gennemfører din personlige stil i de store såvel som de små detaljer. Du kan også finde inspiration i vores indlæg omhandlende optimal belysning på badeværelset, hvordan du indretter dit badeværelse bedst muligt eller ting du bør overveje inden du renoverer dit badeværelse.