Der gik desværre noget galt i søgningen. Vi beklager ulejligheden. Vi håber at du vil prøve igen senere.
70 70 29 29
åben i dag kl. 8-22
Chatten er
åben

Fornyelse eller renovering af dit badeværelse?

Står du og ønsker dig et nyt badeværelse, men er i tvivl om hvorvidt du skal kaste dig ud en omfattende renovering? Måske kan en fornyelse af enkelte badeværelsesmøbler og detaljer være nok til at give dig det badeværelse du går og drømmer om. Det kan du muligvis blive lidt klogere på her.

Fornyelse eller renovering af dit badeværelse

Fordele og ulemper ved at forny 

En fornyelse af dit badeværelse er både en effektiv og omkostningsvenlig måde at få et nyt badeværelse på. Ved at udskifte og matche enkelte elementer på dit badeværelse, får det hurtigt et helt nyt udtryk. Et nyt håndvaskarmatur og brusearmatur vil gøre en stor forskel på hvilket som helst badeværelse - især hvis de matcher. En af grundene til at fornyelser på badeværelset er den mest omkostningsvenlige løsning, skyldes, at du gerne selv må montere disse elementer. Ulemperne ved at forny dit badeværelse er, at der opstår nogle naturlige begrænsninger for hvilke muligheder der er. Hvis kreativiteten skal udleves til fulde, vil en renovering, eller en totalrenovering give de bedste forudsætninger. Du kan her få inspiration til hvordan du kan forny dit badeværelse for mindre end 5.000,-.


Fordele og ulemper ved at renovere 

Trænger dit badeværelse til en større makeover, vil en renovering være nødvendig. Fordelen ved at renovere dit badeværelse, er, at du får mere frie tøjler til at bringe dit drømmebadeværelse til virkelighed. Det er her du får den bruseløsning du drømmer om, monterer de badeværelsesmøbler der har bedst mulig opbevaring og installerer håndvasken med det helt rigtige touch. Du kan også forme dit badeværelse på en helt ny måde med en totalrenovering, hvor rummet rives ned og bygges helt op fra bunden igen, efter dit hoved. Du kan læse mere om de forskellige typer af renoveringer her. Ulemperne ved en renovering eller totalrenovering af dit badeværelse, er, at det hurtigt bliver en stor omkostning. Derudover er det en tidskrævende proces, som kræver yderst god planlægning, inden man kaster sig ud i det.  

Badeværelsesmøbler

Bruseniche eller badekar? 

Skal du vælge en helt ny bruseløsning eller at få installeret et badekar? Der kan være fordele og ulemper ved begge muligheder, så vi kan godt forstå hvis du har svært ved at vælge. Vi har gjort vores bedste for at opliste de ting du bør have med i dine overvejelser, hvis du står over for dette valg.

Bruseniche 

Brusenichen er den klassiske bruseløsning, og det er af flere årsager. Først og fremmest kræver den mindre plads, end et badekar. Så er det generelt også en mere vandbesparende løsning at tage et brusebad, end at fylde et badekar op med vand. Derudover kan du få brusearmaturer i alle tænkelige stilarter, og dermed også et som passer lige ind i den stil du ønsker på dit badeværelse. Og skulle din stil og præferencer ændre sig, kan du nemt forny dit badeværelse ved at udskifte brusearmaturet, for at få et helt nyt udtryk i rummet - uden at det behøver at vælte dit budget. I kombination med en brusevæg, får du et tidløst og minimalistisk udtryk.

Bruseniche

Badekar 

Badekarret er kronen på værket, når det kommer til luksus og selvforkælelse i hjemmet. Badekarret går derfor hånd-i-hånd med den nyere ideologi om, at badeværelset ikke længere blot er et praktisk rum, men et centrum for personlig velvær. Det er en mere pladskrævende løsning end brusenichen, men har du pladsen tilovers på dit badeværelse, er et badekar et populært valg. Det er også en værdsat løsning hos børnefamilier, da det kan være en nemmere måde at vaske børnene på, som måske ikke kræver lige så meget overtalelse fra forældrenes side. Ligesom det gør sig gældende med brusenichen, kan du nemt og effektivt forny dit badeværelse ved at udskifte badekararmaturet. Det store hvide kar fungerer som et blankt kanvas, der iscenesætter de små detaljer til perfektion.  

Badekar

Budget 

Hvilket budget du skal forvente at lægge til dit nye badeværelse, afhænger af hvad du vil. Vi skelner mellem fornyelse, renovering og totalrenovering.


Fornyelse: Med en fornyelse, får du udskiftet nogle af de mindre elementer på dit badeværelse. Det skal dog ikke betyde, at det ikke kan have en stor effekt. Budgettet for en fornyelse af dit badeværelse vil typisk ligge omkring 5.000 kr. Her kan du udskifte håndvaskarmatur og brusearmatur, få et nyt badeværelsesmøbel eller et nyt badeværelsesspejl. Du kan her finde inspiration til hvordan du fornyer dit badeværelse for under 5.000 kr


Renovering: Med en renovering, får du opgraderet og udskiftet flere større elementer af dit badeværelse. Det er her du får den bruseløsning du drømmer om, skifter håndvasken ud, får det helt rigtige underskab til og installerer et nyt toilet. En renovering er et større projekt og derfor kræver den også et større budget. Renoveringer koster typisk fra 30.000 kr. og op, alt afhængigt af dine drømme og ønsker.  


Totalrenoveringen: Totalrenoveringen er den mest omfattende af de tre, men også den hvor du får flest muligheder. Totalrenoveringen omfatter, at rive hele dit nuværende badeværelse ned, for at bygge det op fra bunden, lige efter dit hoved. Der er en længere række udgifter ved totalrenoveringer, og vi ser dem oftest koste fra 100.000 kr. og op. Budgetteringen kræver derfor ekstra god planlægning. 


En god tommelfingerregel er, at du med fordel kan lægge en buffer på 10-15% af dit budget oveni, for at imødekomme mulige uforudsete udgifter, på forhånd.


Skal du selv stå for renoveringen? 

Der er mange af elementerne på dit badeværelse som du gerne selv må udskifte. Derfor kan du godt selv stå for en fornyelse af dit badeværelse, hvor badeværelsesspejl, håndvaskarmatur, brusearmatur eller andet tilbehør til badeværelset skal monteres. Det samme gør sig gældende for mindre renoveringer, hvor der blot er enkelt forholdsregler du skal tage højde for. Alle vvs-installationer, el-installationer og kloakarbejde skal foretages af autoriserede professionelle. Hvis ikke det er nødvendigt for de ting du vil lave på dit badeværelse, anbefaler vi stadig, at du har en professionel håndværker med på råds, hvis du er det mindste i tvivl. Du kan læse mere om de forskellige typer af renovering, hvad du selv må lave og hvad der skal håndværkere til, samt andre ting du bør forholde dig til, inden du kaster dig ud i det renoveringsprojekt lige her. 

Se vores store udvalg af produkter til badeværelset

Badeværelsesmøbler
Spejle & spejlskabe
Håndvaske
Toiletter
Badekar & tilbehør
Brusearmaturer & brusevægge
Tilbehør til badeværelset
Håndvaskarmaturer