Emhætter til dit IKEA køkken
Det er ikke alle hvidevarer, der passer til IKEA køkkener på grund af særlige mål. Derfor har vi på denne side samlet alle de hvidevarer,
der passer, så du kan være sikker på at finde et godt match.
Godt indeklima i dit IKEA køkken? Få en emhætte der matcher din køkkenløsning
Vil du hellere have et køkken med et godt indeklima end et køkken fyldt med mados, lugt og fedtpletter? Det kan vi godt forstå. Lad os derfor tage et kig på, hvilken emhætte der passer ind i dit IKEA køkken. Vi har et stort sortiment af tilpassede IKEA emhætter, som passer ind i din køkkenløsning.
Forskellige typer IKEA emhætter
Vi anbefaler, at du først tager et kig på, hvilken emhættetype der passer ind i dit køkken. Det afhænger af, hvordan dit køkken er udformet, dine designkrav og monteringsmuligheder. Der findes i alt 7 forskellige emhættetyper:
- Frithængende emhætter: Denne type emhætte skal monteres i loftet. Den bliver ofte anvendt over kogeøer.
- Wirehængte emhætter: Monteres med wire i loftet og findes kun som recirkulationsemhætte. Se længere nede i beskrivelsen, hvad en recirkulationsemhætte vil sige.
- Væghængte emhætter: Som navnet antyder monteres denne type i væggen. Væghængte emhætter inddeles i 2 undertyper - skråthængte emhætter og T-emhætter.
- Loftemfang: Denne type emhætte skal integreres i loftet over din kogeplade.
- Indbygningsemhætter: Med en indbygningsemhætte er din emhætte integreret i køkkenelementerne, så den forbliver mere skjult.
- Udtræksemhætter: Udtræksemhætten er integreret i køkkenelementerne. Så trækker du den blot ud, når den skal bruges.
- Bordemfang: Denne type er integreret i bordpladen ved din kogeplade. Nogle bordemfang kan trækkes op af bordet, når de skal bruges. Andre er fastmonteret på bordpladen.
Hvad skal jeg ellers overveje, inden jeg køber ny emhætte til mit IKEA køkken?
Når du har fundet ud af hvilken emhættetype, der passer ind i dit IKEA køkken, er det tid til at kigge på specifikationerne. De kan være med til at gøre din hverdag nemmere, så det er en god idé at tjekke ud, hvilke der passer til dine behov.
Energimærkning
Der kan være mange penge at spare i det lange løb, hvis du vælger en IKEA emhætte med en god energiklasse. Energiklassen angives i en skala fra A++ til E. Udover energiklassen kan du også se på det årlige energiforbrug på energimærkningen. Det årlige energiforbrug måles i kWh ved standardbrug. Et standardbrug er angivet som 1 times udsugning og 2 timers tændt lys pr. dag.
Lydniveau
Det er forskelligt fra person til person, hvor meget lydniveauet betyder. Nogen foretrækker en meget støjsvag emhætte, mens det for andre ikke spiller den store rolle. En emhætte på under 60 dB betegnes som støjsvag. Det har også indflydelse på lydniveauet, om du har en emhætte med indbygget eller ekstern motor. En ekstern motor er mere støjsvag, men kræver mere at montere. Med en indbygget motor er det lige omvendt.
Indeklima
De fleste ønsker et godt indeklima i deres bolig. I køkkenet er det især emhætten der afgør, om der er et godt eller dårligt indeklima. Derfor kan du i dit valg af emhætte have et øje på bl.a. emhættens sugeevne. Sugeevnen angives som antal kubikmeter i timen (m³/t). Hvis sugeevnen er for lav forårsager den dårligt indeklima, og er sugeevnen for høj forøger den støjniveauet og energiregningen. Alt efter hvilken type emhætte du vælger, kan det være en fordel at lede efter en emhætte med følgende sugeevne.
- Frithængende emhætte: Min. 450 m³/t
- Wirehængt emfang: Min. 450 m³/t
- Væghængt emhætte - T-emhætte: Min. 450 m³/t
- Væghængt emhætte - skråtstillet: Min. 600 m³/t
- Loftemfang: Min. 700 m³/t
- Indsatsemhætte: Min. 600 m³/t
- Udtræksemhætte: Min. 450 m³/t
- Bordemfang: Min. 700 m³/t
Laver du ofte mad, der udskiller meget damp eller lugt, er det også en fordel at vælge en emhætte, som er bredere i målene end din kogeplade. Har du fokus på at vælge en emhætte, der bidrager til et godt indeklima, kan du også vælge en emhætte med spaltesug, også kaldet kantsug, som danner en luftstrøm omkring kogepladen. Det isolerer madosen, så den ikke undslipper. Samtidig fås nogle emhætter også med eftersug, som betyder at den fortsætter i en kort periode med at suge, efter den er blevet slukket. Dermed fjerner den det sidste mados i køkkenet. Disse to funktioner skaber begge et bedre og sundere indeklima.
Montering
Hvilke monteringsmuligheder har du i din bolig? Det er vigtigt, du vælger en emhætte, som passer dertil. Recirkulationsemhætten suger luften ind gennem et fedtfilter og et kulfilter, der fjerner lugte. Bagefter blæser den luften tilbage i rummet. Denne type kræver ikke tilslutning til et udsug gennem ydermuren eller taget på din bolig. Udsugningsemhætten suger luften ind gennem et udsugningsrør, der leder ud i det fri. Det skaber et bedre indeklima end ved recirkulationsemhætter. Men den kræver tilslutning til et udsug i din bolig. Det kan være omfattende, hvis du ikke har et i forvejen – så sørg for at tjekke, om det er tilgængeligt.
*Vær obs på myndighedernes krav. Skal du installere en emhætte i en bolig eller tilbygning, som er opført efter 1. januar 2015, skal du være opmærksom på, at det er et lovkrav, at bygningen skal indeholde et udsug. Har din bygning ikke det, skal du søge om dispensation hos din kommune for at installere emhætten.
Har du spørgsmål, eller er du i tvivl?
Hos whiteaway er vi kun et opkald væk! Ring 70 70 29 29 – alle dage mellem kl. 8-22 – eller kontakt os på chatten. Vi har et team af hvidevarespecialister, som sidder klar til at hjælpe dig