Hvilket komfur og ovn skal du vælge?
Er din nuværende ovn brændt sammen, eller kunne du blot tænke dig at opgradere dit køkken med en ny og lækker ovn?
Det kan være svært at overskue de mange muligheder og finde den helt rigtige løsning, der passer til lige netop dig og dit hjem.
I denne guide kan du få et hurtigt overblik og besvarer de mest typiske spørgsmål i jagten på ny ovn.
Tjek vores udvalg - tilpasset dig
Skal jeg vælge et komfur eller separat ovn?
Ovnen og kogepladen er centrale i ethvert køkken – det er her det meste madlavning foregår, og mange vælger at slå de to elementer sammen med i én med et komfur. Det er den billigste og typisk mest simple løsning, men der kan imidlertid være fordele i at adskille de to. Med en ovn uden kogeplader har du mulighed for at placere ovnen højere, så du ikke skal bukke dig lige så ofte. Samtidig kan du stå ved kogepladerne uden at få varme lår.
Hvor stor skal ovnen være?
Ovnstørrelse, som måles i liter, er relevant at overveje, fordi det afgør hvor meget du kan tilberede i ovnen på samme tid. Du er dog ofte begrænset af selve køkkenets mål, og det vigtigste er jo, at du finder en ovn, der passer ind i størrelsen.
Se vores udvalg her
Hvilke funktioner bør ovnen have?
Det er ikke hvert år, man udskifter sin ovn, så der er sikkert kommet et række nye, smarte funktioner siden sidste gang, du var på jagt efter en ny. Mange vælger i dag en ovn, der har selvrens med pyrolyse, fordi det gør rengøringen langt nemmere. En anden populær funktion er indbygget stegetermometer, der hjælper dig med at tilberede oksestegen og lignende til perfektion. En andet smart funktion er teleskopudtræk, der gør det mere nemt og bekvemt at tage ting ind og ud af ovnen.
Hvad er fordelene ved en dampovn?
Betyder skiftet fra en traditionel ovn til en dampovn, at du skal lære at lave mad helt forfra? Nej, bare rolig. Tvært imod kan dampovnen, der bruger damp til tilberede maden, gøre det nemmere for dig at få det helt rigtige resultat, når du laver mad. Mange professionelle kokke foretrækker dampovne, fordi de bedre bevarer blandt andet tekstur, saftighed og sprødhed. Har du ikke mod på at tage skridtet fra en traditionel ovn til en dampovn, kan du nøjes med en kombiovn (en traditionel ovn med dampfunktion) og opnå samme fordele.