Sådan bruger og holder du dit oppustelig spa rent
Hvis du går og drømmer om en udendørs spa til haven men er i tvivl om, hvor meget det kræver at have stående, så kan du her læse mere om, hvordan du vedligeholder, rengør og opvarmer din oppustelige spa. Du kan her se vores udvalg af INTEXs udendørs, oppustelige spa.
Hvordan renser man en spa?
Hvis du er eller ønsker at blive indehaver af en udendørs spa, er det vigtigt, at du altid sørger for at have rent badevand. Spaen kræver nemlig en del at holde ren og vedlige. Det er centralt, at spabadets vand regelmæssigt bliver kontrolleret og desinficeret, således potentielle bakterier og virusser ikke spredes i badevandet. Der skal derfor gøres brug af desinfektionsmidler, da dette både sørger for at forlænge din spas levetid, og at du har et sundt vandmiljø, der ikke skader dit helbred; et usundt vandmiljø kan nemlig gøre dig syg. Vandet skal altid være desinficeret inden brug.
Valg af desinficerende kemikalie
Hvilket desinficerende kemikalie du vælger at anvende til rensning af dit spabads badevand, er op til dig – dog er klor det mest almindelige middel hertil. Hvor meget klor, der skal i spaen, afhænger af vandmængden. Klorniveauet skal ligge mellem 1.0 og 3.0 mg/l pr. liter vand. Nogle spabade er udstyret med et saltvandssystem, der kan omdanne salt til klor og dermed desinficere vandet. Inden det desinficerende kemikalie tilsættes dit badevand, skal du sørge for at gennemlæse spaproducentens og det valgte kemikalies anbefalinger igennem, således den rigtige dosering anvendes.
Du kan her finde vores udvalg af desinficerende midler og andet tilbehør.
Kontrol af vandets pH-værdi
For at kontrollere dit udendørs spas badevand, skal du som minimum et par gange om ugen og hver gang inden brug kontrollere vandets pH-værdi. Vandets værdi testes ved at bruge pH-strips, som fortæller, om vandet er surt, neutralt eller basisk. For at opnå sundt badevand, skal vandets pH-værdi ligge mellem 7.0 og 7.4, således vandmiljøet er neutralt. Såfremt dit badevand ikke er neutralt, kan værdien justeres af pH-regulerende midler, så du kan få et sundt vandmiljø. pH+ anvendes, hvis dit badevands pH-værdi er for lav (surt), og pH- anvendes, hvis dit badevands pH-værdi er for høj (basisk). Her kan du købe vores spa startsæt, som indeholder alt du skal bruge for at holde dit spabads badevand rent. Efter pH+ eller pH- er blevet anvendt, bør klor først tilsættes minimum 6 timer senere for ikke at danne klordampe. Yderligere er det vigtigt, at filteret renses ugentlig, så der ikke dannes aflejringer. Filteret rengøres blot under vandhanen og bør blive udskiftet en gang om måneden, eller når filterets lameller er misfarvet.
Hvorfor skummer min spa?
Hvis du oplever, at din spa skummer, er det højest sandsynligt fordi sved, sæbe, kosmetik- og hudrester i kombination med det varme vand og vandcirkulationen danner skum. Skummet kan fjernes vha. Foamdown. Desuden kan det være en god idé at udskifte vandet.
Hvor lang tid tager det at varme en spa op?
Hvor lang tid det tager at opvarme en spa afhænger af, hvor mange m3 vand, der skal opvarmes og vejrforholdene. Dog kan man som tommelfingerregel sige, at vandets temperatur stiger med ca. 2 °C i timen. Det er derfor vigtigt at tage dette i betragtning, inden spaen skal tages i brug. Desuden spiller din spas overdæk en væsentlig rolle ift. spaens evne til at opretholde temperaturen i spaen, når den ikke anvendes. Se vores udvalg af INTEXs oppustelige spabade her.
Hvor varm skal en spa være?
Din spas temperaturen bør ligge mellem 38 og 40 °C og må ikke overskride 40 °C. Desuden bør børn og gravide ikke befinde sig i vandet, hvis temperaturen er over 38 °C. Hvis du har problemer med helbredet, bør du kontakte en læge inden brug. Læs manualen igennem inden brug.
Hvordan tømmer man et spabad?
Når du skal tømme din spa for badevandet, skal du først og fremmest sørge for at have slukket for strømmen. Herefter tømmes vandet via dræningsventilen og en haveslange. Dræningsventilen skal blot åbnes for, og vandet vil løbe ud.
Såfremt du har anvendt klor i dit badevand, er det vigtigt, at dette ikke ryger i regnvandskloakken/-systemet, da det kan forurene grundvandet. Badevand med klor i skal derimod i spildevandskloakken, så det kan komme på et rensningsanlæg.
Så snart spabadet er tømt for vand, skal det rengøres inden nyt vand hældes i.
Vandet skal med jævne mellemrum udskiftes og som minimum gerne hver 3. måned.